Så har vi priserne for 2026 klar.
Internet
Priserne stiger ganske lidt med kun 100,- kr. årligt pr. produkt. Priserne fremgår under menuen Internet.
Tv pakkerne
Her må vi desværre annoncere en lidt større stigning. For det første er der i årets løb pålagt moms på Copydan (ophavsrettigheder), hvilket i sig selv bærer en årlig stigning på mellem 175 – 225 kr. netto.
Udover denne moms, er der de sædvanlige prisstigninger i programmerne, og det medfører desværre lidt højere stigninger end vi er forvænnet med.
De endelige priser fremgår i menuen Tv.
Og der er også glædelige nyheder på programsiden
Streamingtjenesten Viaplay Premium kommer i den faste fuldpakke, og den kan ligeledes vælges i Fuldpakke Bland Selv. Med “Premium” følger alle Viaplays kanaler, tilmeld som flow kanaler, så sporten kan ses direkte live uden forsinkelser.
I den faste mellempakke tilføres Viaplay Film & serier som ny streamingstjeneste, hvorved der tilføres en hel del mere underholdning i mellempakken. “Film & serier” kan også vælges i Bland Selv pakkerne.
Note til momsen på Copydan
Kvartalsbetalere har allerede betalt moms siden 1. juli, hvorved stigningerne opleves mindre.
Helårsbetalere vil opleve en større stigning, men som en lille trøst har I faktisk sparet momsen i andet halvår, netop fordi I har betalt forud.